Kost og motion

Kost og motion er to meget vigtige faktorer i forhold til diabetes, da det netop er disse faktorer der kan ændre en diabetikers behov for insulin og dermed er kost og motion også en del af behandlingen af diabetes.

Formålet med en diæt til diabetikere er at sikre optimale værdier for blodglukose, lipider og blodtryk, at forebygge eller forsinke sendiabetiske komplikationer samt at sikre at diabetikerne får en varieret og ernæringsrigtig kost. Diabetesdiæt er dog ikke meget anderledes end det, der ellers bliver anbefalet befolkningen, idet vi alle som udgangspunkt bør spise efter Sundhedsstyrelsens ti kostråd (Ovesen, Allingstrup & Poulsen, 2011, s. 248).

Den anbefalede indtagelse af mad er afhængig af den enkeltes energibehov og aktivitetsniveau samt om barnet skal vedligeholde, øge eller reducere sin vægt. Denne indtagelse bør fordeles over tre hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider, hvor det er vigtigt, at et af disse mellemmåltider ligger om aftenen inden sengetid for at forhindre natlig hypoglykæmi (Ovesen, Allingstrup & Poulsen, 2011, s. 248).  

Energifordelingen i en diabetesdiæt bør være 50-60 E% kulhydrater, 10-20 E% proteiner og 25-35 E% fedt, hvilket betyder, at størstedelen af barnets energiindtag skal komme fra kulhydrater. Der findes forskellige typer af kulhydrater, hvor det i forhold til diabetes er vigtigt at nævne de vandopløselige, ufordøjelige kostfibre, som blandt andet findes i frugt, grove grøntsager og havregryn. Disse fibre nedsætter ventrikeltømningshastigheden og spaltningen af de simple kulhydrater samt øger insulinfølsomheden, hvilket er med til at forhindre store blodglukose udsving (Ovesen, Allingstrup & Poulsen, 2011, s. 248). Desuden bør kulhydraterne hovedsagligt udgøres af polysakkarider, som vi bedst kender som stivelse i brød, pasta, ris og kartofler, dog er pasta og fuldkornsrugbrød at foretrække, da disse levnedsmidler har et lavt glykæmisk indeks (GI). GI er et udtryk for, hvilken blodglukosestigning et levnedsmiddel giver efter indtagelse, dog kan GI være misvisende, fordi det er svært at vurdere i en varieret kost og kommer an på mange faktorer, såsom diabetestype, fasteblodglukose, alder og vægt (Ovesen, Allingstrup & Poulsen, 2011, s. 249-250).

I forlængelse af begrebet glykæmisk indeks er det vigtigt for en god blodglukoseregulering, at børn kender til antallet, mængden samt typen af kulhydrater, således de kan tilpasse sin insulinbehandling efter, hvad de har spist. Det kræver, at de kender deres kulhydrat-insulinratio og insulinfølsomhed. Kulhydrat-insulinratio er et begreb for den mængde kulhydrat, der dækkes af én enhed insulin og denne er forskellig fra person til person og typisk også forskellig på forskellige tidspunkter af døgnet, hvilket blandt andet afhænger af graden af fysisk aktivitet. Kulhydrat-insulinratio kan bestemmes ud fra ”500-reglen”, hvis de har insulinpumpe, hvilket betyder, at 500 skal divideres med deres samlede døgndosis af insulin (Diabetesforeningen, 2008, s. 9). Insulinfølsomheden fortæller, hvor meget blodglukosen falder på én enhed hurtigvirkende insulin, og kan ligeledes være forskellige i løbet af dagen. Insulinfølsomheden kan som udgangspunkt beregnes efter ”100-reglen”, hvor man dividerer 100 med deres samlede døgndosis af insulin (Diabetesforeningen, 2008, s. 12-13). Begge beregninger er skøn, hvorfor et præcis tal kræver, at der udarbejdes et arbejdspapir, hvor børnene skriver deres blodglukose før og efter et hvis antal kulhydrater. På denne måde gør børnene sine egne erfaringer, da det netop er meget individuelt, hvordan kroppen påvirkes og hvor meget insulin de har brug for. I de tilfælde hvor børn har en insulinpumpe, kan man indtaste disse oplysninger sammen med et mål for blodglukose og hvor mange kulhydrater barnet spiser, og pumpen vil så foreslå en insulindosis, som man kan bekræfte (Diabetesforeningen, 2008, s. 14).

Kunstige sødemidler er et alternativ til almindelig sukker, som ikke er energigivende og dermed kan nogle af disse typer anvendes uden at give en blodglukosestigning. Dette gælder for eksempelvis aspertam (Ovesen, Allingstrup & Poulsen, 2011, s. 251).

I forhold til indtagelse af fedt er de monoumættede fedtsyrer at foretrække (min. 10 E%) og disse findes især i oliven- og rapsolie, avokado, nødder og mandler (Ovesen, Allingstrup & Poulsen, 2011, s. 250-251). Desuden anbefales fede fisk, da de indeholder de specielle n-3-fedtsyrer, som nedsætter blodtrykket, triglyceridniveauet og tromboseberedsskabet, hvilket samlet set nedsætter risikoen for aterosklerose, som er en sendiabetisk komplikation (Ovesen, Allingstrup & Poulsen, 2011, s. 29, Viborg & Torup, 2014, s. 420).

Der er ingen særlige restriktioner eller hensyn at tage i forhold til proteiner og diabetes (Ovesen, Allingstrup & Poulsen, 2011, s. 251).

Udover kost er fysisk aktivitet også en vigtig del af behandlingen af diabetes type 1 hos børn, idet fysisk aktivitet har nogle fordele i forhold diabetes, som ses i faktaboksen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler alle børn at være fysisk aktive ved moderat til høj intensitet mindst 60 minutter om dagen, og at aktiviteterne har en varighed af mindst 10 minutter, hvis tiden deles op over dagen. Derudover anbefales det, at børn mindst tre gange ugentligt udøver fysisk aktivitet med høj intensitet i mindst 30 minutter, således kondition og muskelstyrke vedligeholdes eller øges (Sundhedsstyrelsen, 2015). Ved fysisk aktivitet falder blodglukose typisk, fordi kulhydraterne optages af muskelcellerne og omdannes til energi, som musklerne bruger til at udføre den fysiske aktivitet. Det medfører ligeledes, at man i op til 24 timer efter vil opleve lavere blodglukose, fordi musklerne er mere følsomme overfor insulin og dermed optages kulhydraterne lettere i musklerne samtidig med, at musklerne skal have fyldt deres kulhydratdepoter op (Jerichow, 2014). Det betyder også, at det er en god idé at spise eller drikke noget indeholdende kulhydrater under fysisk aktivitet, hvis den varer mere end 30-45 minutter og efterfølgende for at fylde kulhydratdepoterne i lever og muskler. Påvirkningen af blodglukose afhænger dog også meget af intensiteten, og påvirkes mest ved høj intensitet, hvorfor insulinbehovet ligeledes kan falde (Diabetesforeningen, 2014, s. 48). Typisk falder blodglukose mest 8-10 timer efter man har afsluttet en fysisk aktivitet med moderat til høj intensitet, hvorfor det er vigtigt at tjekke sit blodglukose inden sengetid, hvis man har trænet om eftermiddagen/aftenen, da dette fald dermed kan føre til hypoglykæmi om natten ligesom insulins virkning generelt er øget (Diabetesforeningen, 2014, s. 52).

Man kan også opleve, at blodglukose stiger under hård fysisk aktivitet som følge af, at man presser kroppen og dermed producerer stresshormoner, såsom kortisol og adrenalin (Jerichow, 2014). Disse hormoner virker ved at fremme glukoneogenesen, øge tømningen af fedt- og glykogendepoter og hæmme virkningen af insulin (Nielsen & Bojsen-Møller, 2014, s. 369).

I forhold til ovenstående kræver det typisk livsstilsændringer at leve op til anbefalingerne for kost og motion, og i denne sammenhæng er empowerment et væsentligt begreb. 

Empowerment kan oversættes til ”styrken til at handle selv”, og bygger på Paulo Freires tanker om, at alle mennesker har ressourcer og potentiale til at tage magt og ansvar for deres liv samt indtage en plads i samfundet (Bartholdy, 2003, s 23). Empowerment kan både være en proces og et mål i sig selv, og det er derfor vigtigt i forhold til livsstilsændringerne, at de sundhedsprofessionelle hjælper barnet og familien til netop at få styrke og træde i karakter overfor disse ændringer, således de føler kontrol over deres eget liv (Bartholdy, 2003, s. 22). 

Sygeplejersken skal have respekt for, at der er forskelle mellem egen faglig viden og kompetencer og patientens livserfaring og viden. Det er sygeplejerskens fornemmeste opgave at få både børn, unge og deres forældre til at være selvstændige og dermed mindske deres afhængighed af professionel hjælp og støtte. Empowerment tager dermed udgangspunkt i børn og unges ressourcer fremfor deres problemer i forhold til vores problemstilling (Bartholdy, 2003, s. 22-24). 

Sygeplejerskens unikke funktion, som er Virginia Hendersons definition af sygepleje, kan tolkes som empowerment. Ifølge Henderson skal sygeplejersken sørge for, at patienterne får deres behov opfyldt, som de selv vil gøre det, hvis de havde den fornødne styrke, vilje og viden. Sygeplejen til en ny-diagnosticeret ung diabetiker skal tilbydes på en måde, hvor individet udvikler uafhængighed efterhånden som tilstande og ressourcer gør det muligt (Bartholdy, 2003, s. 22-24).