Innovationsslangen

Innovationsslangen er en model til brug ved en innovations- og udviklingsproces, og består af fem faser. Modellen er en iterativ proces, som betyder, at man kan vende tilbage til den forrige fase, selvom man har afsluttet fasen tidligere, og dermed kan faserne overlappe hinanden.
(Biegel, 2009, s. 7)

Innovationsslangen starter med en forventningsafklaring, derefter research, hvor emnet gøres bredt og dernæst kategorisering og analyse, hvor viden om emnet snævres ind og udfoldes til konceptudvikling og design. Innovationsslangen afsluttes med prototyping og test, hvor det innovative produkt produceres og testes.

Vi vil bruge innovationsslangen som udgangspunkt for vores projekt til at beskrive processen fra start til slut. Nedenfor har vi beskrevet, hvad vi tænker, vi vil inddrage i faserne og under fanebladet ”Arbejdsproces” vil vi beskrive, hvad vi har lavet i forhold til webbloggen og vores projekt.

Fase 1 – Forventningsafklaring
I denne fase vil vi afklare vores forventninger til hinanden og vores vejleder, og derudfra udarbejde en samarbejdsaftale, som skal danne retningslinje for vores samarbejde og proces gennem projektet.

Fase 2 – Research
Research-fasen vil vi bruge på litteratursøgning, hvor vi både vil søge efter bøger og artikler på internettet og biblioteket. Vi vil i denne fase være kildekritiske, men samtidig åbne overfor nye vinkler på vores emne for på den måde at udbrede emnet og se emnet fra flere perspektiver.

Fase 3 – Kategorisering og analyse
Vi vil i denne fase analysere vores research-materiale og kategorisere dette efter emner, hvorudfra vi vil skrive tekst til vores blog.

Fase 4 – Konceptudvikling og design
I denne fase vil vi arbejde os hen imod innovative løsninger, som bygger på vores problemstilling. I denne fase vil vi bruge vores kreativitet og tage udgangspunkt i vores data fra tredje fase.

Fase 5 – Prototyping og test

Denne fase handler om at afprøve vores idé(r)/produkt(er), således vi kan se fordele og ulemper ved idéen/produktet. Vi vil dermed bruge denne fase til at evaluere og tilpasse idéen (Biegel, 2009, s. 4-11).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar