Kommunikationsøvelse

Kommunikationsøvelsen tog udgangspunkt i en samtale mellem en sygeplejerske og en ny-diagnosticeret pige med sin mor. Øvelsen tager udgangspunkt i Calgary-Cambridge modellen og Tom Eide og Hilde Eides kommunikationsteori om aktiv lytning og herunder verbal- og nonverbal kommunikation.

Vi opbyggede kommunikationsøvelsen med udgangspunkt i Calgary-Cambridge modellen, som netop er en model for den professionelle kommunikation mellem patient og sundhedsprofessionelle (UCN). Modellen er udviklet af Jonathan Silverman, leder af Clinical Skills Unit på Universitetet i Cambridge, England. Den model vi tager udgangspunkt i, er dog tilpasset det danske sundhedsvæsen. Modellen består overordnet af fire faser; indledning, indsamling af information, information, rådgivning og planlægning samt en afslutning af samtalen. Desuden har modellen til formål at skabe struktur på samtalen samt at fremme en relation mellem patient og sundhedsprofessionelle (UCN). Nedenfor ses modellen, hvor de enkelte faser i samtalen ligeledes er uddybet.

(UCN)

I kommunikationsøvelsen startede sygeplejersken netop med at skabe kontakt til pigen og sin mor samtidig med, at hun fortalte om formålet og dagsordenen for samtalen. Dernæst spurgte sygeplejersken ind til familiens vanlige hverdag for på den måde at kunne give information og rådgivning på deres præmisser. Sygeplejersken afsluttede samtalen med at opsummere den fremadrettede plan og spørge, om barnet og moderen havde afsluttende spørgsmål.

Vi fulgte netop denne model for at skabe struktur på samtalen og sikre, at samtalen havde et formål, så både sygeplejersken og familien fik noget ud af samtalen. Vi synes, modellen virkede efter hensigten og skabte netop den struktur, som vi ønskede.

Eide og Eides teori om aktiv lytning var vi ligeledes opmærksom på, da vi filmede kommunikationsøvelsen og da vi efterfølgende analyserede den. Teorien om aktiv lytning indebærer både den nonverbale- og verbale kommunikation, såsom kropssprog, øjenkontakt, talens tempo, stilhed og parafrasering, opmuntringer, pauser og spørgsmål. Sygeplejersken i vores kommunikationsøvelse gjorde brug af aktiv lytning og var nærværende ved hjælp af øjenkontakt, kropssprog, langsom tale og dét at hun nikkede forstående, når barnet og moderen fortalte om deres liv og oplevelser. Ligeledes benyttede sygeplejersken blandt andet parafrasering, hvor hun med sine egne ord opsamlede samtalen, således hun sikrede en fælles forståelse samt opmuntringer uden at bagatellisere de problemer, som moderen gav udtryk for (Jørgensen, 2014, s. 87-95).

Kommunikationsøvelsen har givet os et indblik i, hvor stor betydning kommunikation og ikke mindst aktiv lytning har og dermed gjort os bevidste om, hvilke signaler vi udsender ved forskellige udstrålinger og udtalelser. Vi vil benytte denne erfaring fremadrettet, når vi skal kommunikere for eksempel ved et interview, hvor vi både kan benytte Calgary-Cambridge modellen og aktiv lytning.